Jeg er så absolut ikke nogen verdensmand, ud i fluefiskeriets kunst, og lidt for megen vind gjorde ikke sagen bedre. Det har gennem tiden ærget mig en del, da jeg udemærket ved, at oplevelsen ved en fluefanget havørred, er så megen bedre end ved spinnefiskeri. Der er mange aspekter der spiller ind i den påstand, her kan jeg blandt andet nævne, den mere direkte kontakt til fisken, momentet hvor fisken tager fluen, og vandet brydes, og sidst men ikke mindst, den mere levende aktion, som  en flueklinge for det meste  er født med, det giver bare en sjovere oplevelse, og en mere intens fight. Men nu tilbage til vejrguderne...!! Vind knuder og liner der bare ikke vil rette sig ud, eller i det hele taget, kastes ud i en afstand fra land, hvor der er chance for fisk, har overskygget denne oplevelse. Pinen blev ikke mindre af, at jeg er velvidende om, at der som oftest gøres gode fangster ved pålandsvind, og ørreden er lidt sværre at få på tale i stille vejr. Hvis fluestangen kom med, blev pladsen som oftest valgt ud, efter vind og vejr, frem for et mere sikkert hot spot. Det er mere eller mindre ødelægende, for den gode oplevelse, at vide fiskene er at finde andet steds, og samtidig ud med en nul tur.

 

En dag skimtede jeg et spinkel håb forude, for at ændre disse odds, og sågar vende dem til min fordel. Jeg blev gjort opmærksom på, at et par danske gutter havde sat sig for, at udvikle en fluestang, der kan hamle op med vinden. Det lød næsten for godt til at være sandt, i hvert fald at jeg, med min kunnen, skulle kunne hamle op med vinden, blot ved hjælp af en ny fluestang.  Men jeg satte mig for, at undersøge sagen, og fandt ud af, at denne stang kan lånes ved den lokale grejshop, efter aftale til test fiskning. Jeg nåede kun en tur til kysten med stangen, i den test periode jeg havde aftalt, men turen blev altafgørendefor for mit fremtididige fiskeri. Det var en dag med frisk vind 10 sek m pålandsvind, og modet var næsten fløjet med vinden, inden fiskeriet begyndte. Trods en noget nær, ikke længere eksisterende teknik, og helt nyt udstyr, lykedes det mig at få linen ud på en fornuftig længde, og overtale en 42 cm. havørred til hug. En stor passion er vækket til live igen, og min nye følgesvend, Seven' Eight", vil for eftertiden være mit foretrukne våben, i jagten efter kystens ørreder.

 

 

 

 

Min historie med fluestangen

 

 

Min første Fluestang fik jeg som kun en knægt, det  var en aldrende sag af splitcane typen, jeg fik den af min farfars ven. Hertil købte jeg for mine hårdt sparede lommepenge, et ABU diplomat hjul. Jagten gik ind på Brande å's bækørreder, og stallingerne var også en god gevinst. De blev fanget på selv bundede daddy long legs, og red tag palmer. Splitcane stangen endte med at blive skæv, hvordan husker jeg egentligt ikke, men her hørte fluefiskerriet op for en tid, og en ellers stor passion, har mere eller mindre lagt i dvale, for blot at blive vækket til live, i kortere perioder.

 

Fluefiskeriet har for mig, tidligere været brugt på de få, ud af årets mange kystture. Som oftest har vejr guderne, her haft mest at skulle sige, der skulle ikke meget blæsevejr til, før end spinnestangen vandt pladsen ved vandet.